helbredsangst & panikangst

slut med angstanfald

fra hyppige angstanfald til ingen angstanfald

Klienten (K) er en kvinde, der fik sit første angstanfald for 1 år siden (December). Derefter mærker hun ikke noget til det i et halvt år. I løbet af det halve år, er K i gang med en diplomuddannelse udover sit fuldtidsjob. Eksaminer, job og læsning er til sidst blevet så meget for K, at hun begynder, at få stresssymptomer, og derfor starter hos en stresspsykolog (Juni). I August får K angstanfald igen, og fuldtidssygemeldes derefter fra sit job, samtidig sætter hun sin diplomuddannelse i bero. I slutningen af september, starter K stille og roligt op på job igen, og er nu deltidssygemeldt. K fortsætter hos stresspsykologen, men denne kan ikke hjælpe hende med angsten. En veninde har anbefalet Giv Det Videre til K, hvorfor K starter i et angstforløb hos mig.

K er en kvinde, der er meget social aktiv, og har svært ved at acceptere, at hun ikke længere kan lave aftaler med venner og veninder, da hun er i risiko for at få angstanfald, når hun har for meget at se til. Ks erfaring fortæller, at når hun er træt og udkørt, kommer der en reaktion/anfald dagene efter. K er og har altid været en enorm stærk kvinde, og kan slet ikke kende sig selv nu.

Kort fortalt har K følgende symptomer: Er ekstremt anspændt, når hun kører i bil, hvis vejret er gråt, tåget og regnfuldt. Mange mennesker, meget larm og høje lyde kan sætte gang i angsten. Symptomerne starter typisk i venstre arm og efterfølges af trykken for brystet, kvalme, snurren i ansigt og mund, svimmelhed, hyperventilation og total mangel på kontrol.

K havde sidste angstanfald for en måned siden (november), og er så bange for anfaldene, at hun er MEGET opmærksom på, ikke at have for mange aftaler. Hvis K har et arrangement, som hun kan mærke, presser hende lidt, sikrer hun sig, at hun ingen andre planer har op til samt er meget opmærksom på sin krop/symptomer til selve arrangementet. K tør heller ikke drikke alkohol. Hvis K har haft ’for meget’ at lave, er hun de efterfølgende dage ekstremt opmærksom og bange for, at hun skal få en reaktion/anfald, da dette har været tilfældet før.

Allerede efter første behandling, kører K hjem i bil uden ubehag til trods for, at det er gråt og regner. Det overrasker K meget! Dagen efter første behandling er K i Parken for at se en fodboldkamp sammen med sin kæreste, hvilket heller ikke udløser noget ubehag. Dette overrasker både K og hendes kæreste, da K normalt ikke kan holde ud at være steder med mange mennesker!

Udover behandlingen giver jeg K øvelser med hjem, der kan mindske symptomerne, hvis et angstanfald skulle begynde.

K oplever et begyndende anfald i juledagene, da hun er stresset over mange ting i forhold til Julen. K kontakter mig, og jeg guider hende igennem øvelserne. K er virkelig bange, men laver øvelserne, hvilket resulterer i, at K ikke får et anfald.

K kommer hos mig i 2,5 måned. K får i den tid ikke nogle angstanfald til trods for gentagne situationer, der normalt ville udløse et. K benytter sig blandt andet af de værktøjer, hun har fået af mig. Jo mere angstanfaldene udebliver jo mere overtager selve helbredsangsten, og K mærker til angstsymptomerne dagligt – de skaber ubehag (bange for at dø, bange for at fejle noget alvorligt og bange for at den er gal med hjertet), men K er taknemmelig for ikke at få anfald. Men frygten for at der skal komme et, fylder. K får løbende mere overskud, og begynder igen at lave aftaler med venner, hvilket hun ikke har gjort længe.

Ved 5. session behandler vi tidligere traumer, hvor K havde følt sig magtesløs og angrebet. Dette skal vise sig, at være vendepunktet i behandlingen. K har efterfølgende meget mere kontrol over symptomerne, og nogle dage, er der ingen symptomer overhovedet. Dét der fylder mest, er frygten for at få angst, hvis hun laver for mange aftaler.

Under 6. session behandler vi frygten for angsten. K mærker nu meget lidt til angsten, og begynder at gå op i tid på sit job.

1 måned efter kommer K til sin sidste og 7. session hos mig. Hun beskriver, at hun har det overraskende godt. Hun har fået mere kontrol over sin krop, og kan tænke rationelt, hvis symptomerne opstår, hvilket resulterer i, at situationen ikke eskalerer. Hun kan stadig få fysiske symptomer, men disse er hun hurtig til at håndtere. Før ville K straks tro, at der var noget alvorligt galt med hende, og tankerne samt frygten ville overtage hendes sind, men nu får hun hurtigt ro på tankerne, og symptomerne går væk.

K kan se frem til at starte fuldtid på sit job om nogle uger samt hun skal i gang med at færdiggøre sin uddannelse. K er bange for, at dette ”pres” vil gøre, at hun får et tilbagefald, hvor angsten og angstanfald vil vende tilbage. K har testet sig selv mange gange, ved at presse sig selv i situationer, der normalt ville udløse angstanfald samt forværring af angsten, men til trods for, at dette ikke er sket, har K stadig frygten i sig. Jeg behandler derfor K på frygten for at angsten vender tilbage. K starter på et ubehag på 8 og afslutter med intet ubehag og en følelse af ro og fredfyldthed.

På 2,5 måned er K gået fra 10 til 0 i ubehag i forhold til angstanfald. I forhold til Ks Helbredsangst er hun gået fra 8 ned til 2-3. K har stadig en frygt for angstanfaldene i perioder, hvor hun har meget at se til. Men jo flere succesoplevelser K får, desto mere vil frygten forsvinde. Processen fortsætter og K skal vænne sig til sit ”nye” liv. Med mit kendskab til K, er jeg sikker på, at Helbredsangsten/symptomerne vil forsvinde helt og gå i 0 indenfor det næste stykke tid.

K og jeg har aftalt, at jeg vil høre fra hende om et halvt år – Jeg er sikker på, at alt er faldet på plads til den tid, og glæder mig til at høre fra hende.

Kvinde, 30 år

Ønsker du selv en behandling hos Giv Det Videre?