LOUISE REJ

Jeg er træt!

Træt af at folk er styret af en irrationel frygt baseret på udtalelser fra inkompetente mennesker i stedet for at undersøge tingene selv!

Jeg er træt af mentaliteten: 

Samfundssind – For hvad er det i virkeligheden?

* Samfundssind overfor de ældre?

* Samfundssind overfor de unge?

* Samfundssind overfor landets økonomi?

* Samfundssind overfor psykisk sårbare?

* Samfundssind overfor børnefamilier?

Ja samfundssind overfor hvad?

Samfundssind betyder, at man vægter samfundets interesser højere end sine egne private interesser. – Er det det, vi gør nu med coronapasset??

* Hjælper vi de psykisk sårbare?

* Hjælper vi vores økonomi?

* Hjælper vi børnefamilier?

* Hjælper vi de unge?

* Hjælper vi de selvstændige?

Alt omkring Corona er frygtbaseret. Alle beslutninger træffes, fordi vi frygter! Men hvad er det præcis, vi frygter?

Vi står midt i en pandemi, der oftest sammenlignes med Den Spanske syge, hvor ca. 50 mio. mennesker døde – herhjemme døde mellem 15-18.000 danskere. https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/den-spanske-syge-1918-20

Sammenligner vi med corona situationen, er der på verdensplan lige nu ca. 2,7 mio. mennesker døde med Covid-19, 2403 af disse er danskere.

Hvor mange er i alt døde i 2020 (alle dødsårsager)? Det har jeg svært ved at finde, så jeg har i stedet søgt på verdensbefolkningen. For jeg forestiller mig, at når der er en verdensomspændende pandemi, der raser, så vil man kunne se dette på verdenspopulationen?

Siden 1/7-2020 til i dag 24/3-2021 er verdensbefolkningen steget med små 60 mio. mennesker. Det kan jeg simpelthen ikke forstå? Der burde da i det mindste ses et lille fald i populationen eller i det mindste stilstand? Sammenlignet med de andre år, er der sådan set ikke noget, der har ændret sig. – Så hvad sker der?

Når vi tænder fjernsynet, lytter til politikkerne, eksperterne osv., så er der ingen tvivl: Vi skal være bange – MEGET bange.

Men hvorfor er jeg så mere vred end bange?

Det er jeg, fordi midlerne vi bruger til at bekæmpe pandemien, faktisk er værre end virus i sig selv!

Den Spanske Syge ramte primært unge mennesker, så her handlede det virkelig om at redde liv. Covid-19 rammer primært ældre og sårbare, så her kan man lidt kynisk sige, at det handler om, at forlænge liv med nogle måneder eller max nogle år, på bekostning af yngre menneskers sundhed, selvstændiges levebrød og meget andet.

Hvad fanden er meningen?

Vi har brugt 700+ mia. danske kroner på at forlænge liv for nogle ”få” på bekostning af flere tusinde andre mennesker, som er berørt af beslutningerne.

Nu vil vi gudhjælpemig bruge yderligere flere mia. danske kroner på massiv testning, udvikling af coronapas, indkøb af vacciner osv. osv.

Vi gjorde ikke alt det her, da vi åbnede op sidste år – Ikke en gang mundbind blev gjort til et krav, da vi åbnede sidste år. Det gik FINT, så hvorfor stjerner vi ud over denne såkaldte genåbning?

Hvad i alverden skal vi bruge et coronapas til? Og hvem i alverden er så snot dum at hoppe på den?

Jeg er træt, jeg er gal og jeg vil simpelthen ikke finde mig i det længere!

Jeg takker af hele mit hjerte alle de demonstranter, der gør opmærksom på, at der er noget galt i Danmark. OG NEJ – smitten er ikke steget til trods for de mange tusinder der mødes til demonstration som ånder hinanden i nakken og kysser og krammer – Så STOP med at sige, de er uansvarlige.

Dét der til gengæld er uansvarligt, er os tosser, der sidder hjemme i sofaen og græder snot over, at vi ikke kan komme på café. Bliv hjemme og stop smitten – Hvad er det for noget pis – Kom ud og lev livet. Er du bange for Corona, så bliv hjemme!

Hvis du ikke kan se meningen med et Coronapas, men stadig følger retningslinjerne for det, ja så er du med til at acceptere, at dette er helt okay. – Det er i hvert fald ikke (økonomisk) samfundssind! Og gør at regeringen efterhånden bare får adgang til at styre og kontrollere os mere og mere.

Skulle jeg (mod forventning) gå hen og dø af Corona, so be it. Jeg vil hellere dø af naturen end dræbes af kemisk fremstillet medicin! – Vidste du, at der er registreret 40 dødsfald i forbindelse med Pfizer vaccinen? (personligt tror jeg, der er mange flere). Kender vi langtidsbivirkningerne for vaccinerne? Det kan godt være, du er beskyttet for covid-19, men du aner ikke om vaccinen er kræftfremkaldende eller DNA ødelæggende. Som sagt hellere dø af covid-19 end at udvikle cancer eller en anden autoimmun sygdom såsom Sklerose.

Med Coronapasset presses folk til at tage vaccinen, da det er lettere end at blive testet hver 3. dag!

Værsgo’ siger jeg bare!

Jeg orker ikke at diskutere.

Ovenstående er min mening og du har din!   

Min krop – mit valg

Din krop – dit valg

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *