LOUISE REJ

Hos mig har TV2news kørt meget i baggrunden, samtidig med at jeg løbende har holdt mig opdateret på nettet og de sociale medier. Jeg har gennemtæsket side op og side ned om Den Spanske Syge, for at sammenligne den med vores nuværende situation. Jeg blev faktisk lidt overrasket, da jeg sammenlignede rådene fra myndighederne dengang til nu.

Rådende fra myndighederne for 100 år siden under Den Spanske Syge var:

Rådene fra myndighederne er nu i 2020:

I bund og grund anbefaler myndighederne det samme i dag som dengang. Dog er vi på 100 år nået så langt, at vi anbefaler, at man hoster i ærmet og ikke i hånden, som man gjorde dengang?

Rådene er bestemt gode og aktuelle. Men et eller andet sted havde jeg håbet på, at man kunne se betydelige fremskridt i måden vi håndterer forebyggelse af smitte på i dag i forhold til dengang. 

Om det er tegn på, at vi ikke er blevet meget klogere, eller om det er tegn på at disse råd er de bedste, der overhovedet findes, ja, det ved jeg ikke, og det skal jeg heller ikke være dommer overfor.

Jeg ved godt, at det er lige lovligt voldsomt at sammenligne, og ved også, at vi, blandt andet på baggrund af erfaringerne fra Den Spanske Syge, har været hurtige til at reagere. Erfaringen fortæller, at det vigtigste vi kan og skal gøre, er at inddæmme smitten hurtigst muligt, hvilket jeg må sige, at vores regering bestemt forsøger at gøre! 

Men når alt kommer til alt, hvad har jeg så fået ud af “al” den viden jeg har tillagt mig? Hvad har jeg fået ud af al den tid, jeg har brugt foran skærmen?

Jo ser du:

For det første har jeg fået hold i nakken (af at sidde så meget med min mobil – eller jeg tror i hvert fald, det er derfor)!

For det andet har jeg haft urolige nætter med en masse Corona-drømme (sikkert fordi det er det sidste, jeg orienterer mig om, inden jeg lukker mine øjne)!

For det tredje har jeg skabt frygt. Frygt for at det hele skal ende på samme måde som Den Spanske Syge, hvor mange millioner af mennesker mistede livet. Frygt for at mine nærmeste skal rammes af Corona. Frygt for at jeg uden at vide det, har smittet andre. Frygt for at samfundet går i stå. Frygt for at min klinik ikke ”overlever” Coronaen. Frygt for…. Ja alt ligefrem!

Og sidst men ikke mindst en magtesløshedsfølelse, når man hører om alle de mennesker, der dør i hele verden, og vi kan bare ikke stoppe det!

Men én ting kan jeg i det mindste stoppe – Jeg kan stoppe mig selv!

En af mine klienter fortalte mig for lidt tid siden ‘Indianerhistorien’!

Cherokee-indianernes legende om de to ulve: en konflikt mellem indre kræfter

Legenden beskriver en bedstefar, der fortæller sit barnebarn historien om 2 ulve, der dagligt kæmper en forfærdelig kamp i menneskets hjerte. Disse to ulve symboliserer to modstridende kræfter. Det onde (vrede, misundelse, grådighed, frygt ….) og det gode (venlighed, glæde, kærlighed, fred ….). Barnebarnet spørger sin bedstefar: ”Jamen hvilken ulv vinder?”  Hvortil bedstefaren svarer: ”Den ulv du fordrer.”

En smuk historie. Denne version er en ud af mange, men fælles for dem alle er budskabet: Du vælger selv hvilken af ulvene, der vinder.

Nogle gange fodrer man den ”onde” ulv og nogle gange fodrer man den ”gode” ulv. Der skal være plads til dem begge, så længe der er balance.

Jeg har nu i noget tid fodret min frygt og min vrede, hvilket ikke har skabt særlige gode resultater for mig.

Men ved at jeg bliver opmærksom på min tankegang og min adfærd, bliver jeg i stand til at stoppe op og tage et bevidst valg:

Hvordan vil jeg have det og hvem vil jeg fodre?

Mit fokus har været meget rettet mod det ydre, der sker i verden lige nu. Måske jeg skal ændre kurs og flytte min opmærksomhed til det, der er lige omkring mig!

Vi skal jo stå sammen hver for sig, siger de – og DET kan jeg.

Jeg kan flytte mit fokus og bruge min tid på aktiviteter, der løfter mit humør hvilket forhåbentlig også vil smitte af på min familie, så vi alle kan holde humøret oppe. Et godt humør kan da kun skabe mere glæde, kærlighed, fred og balance.

Så nu vil jeg:

    – ”Kun” holde mig opdateret én gang dagligt omkring Covid-19

    – Jeg vil lade mobilen få ro (måske endda lade den ligge i en skuffe)

    – Stoppe min besættelse om Den Spanske Syge og andre lignende epidemier/pandemier, der har hærget i verden

      Og så tror jeg, at jeg vil:

      – Hygge mig med mine børn – Ja der kan sågar være mulighed for, at fredagsslik pludselig bliver til onsdagsslik! Jeg kunne endda også finde på at være en lille rebel og bage pandekager en tirsdag! Alle de muligheder!

      – Få ryddet op i skabe og skuffer

      – Fjerne lidt ukrudt hist og her

      – Ligge mig på sofaen og se ’Venner’ for tiende gang

      – Gå nogle dejlige ture i naturen med min hund og drenge

      – Øve mig endnu mere i at tælle til ti, når jeg for tolvte gang skal bede mine drenge om at opføre sig ordentligt overfor hinanden

      – Ringe rundt til veninder og familie og lade dem vide, at jeg elsker dem og savner dem

      – Tage én dag ad gangen og ikke planlægge noget som helst. Simpelthen bare lave lige præcis det, der falder mig ind den pågældende dag

      – Give mig GOD tid til det jeg laver, for der er jo også en dag i morgen

      Så de næste dage, uger og måneder vil jeg primært fodre den ”gode” ulv. For i øjeblikket har jeg brug for at den vinder.

      Desuden har jeg hørt at frygt skaber mere frygt og at glæde skaber mere glæde.

      – Og jeg ved i hvert fald godt, hvad jeg ønsker mig mere af….

      Så hvor vil jeg hen med ”Jeg vil gerne vide alt men samtidig intet”?

      Jo – Jeg vil vide, hvad der er nyttigt for mig at vide og resten af tiden vil jeg nyde mit liv.

      Pas på dig selv og dine nærmeste.

      Vi skal ikke blot overleve
      - Vi skal leve!
      Kategorier: Uncategorized

      0 Kommentarer

      Skriv et svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *